DISKUSPROLAPS hos hund

Hvordan behandles Diskusprolaps hos Hund?

Symptomer på diskusprolaps hos hunde

Symptomerne på diskusprolaps kan variere afhængigt af, hvor prolapsen opstår, og hvor omfattende den er. Almindelige symptomer inkluderer:

• Smerter i ryggen
• Vanskeligheder med at rejse sig, gå eller bevæge sig
• Svaghed/kraftnedsættelse (parese) i benene
• Nedsat propioception, ”ledsansen” der fortæller hvor kroppen befinder sig
• Føleforstyrrelser (paræstesi)
• Lammelse (plegi) af benene i svære tilfælde
• Ufrivillig vandladning eller afføring (urin- og fækalinkontinens) ses i nogle tilfælde
• Ukordineret gang (ataxi) på forpart, bagpart eller begge dele

Hvordan diagnosticeres Diskusprolaps hos hund?

Når en hund kommer til udredning for mistanke om en diskusprolaps, så foretages en almen klinisk undersøgelse og en neurologisk undersøgelse.

Det har til formål at vurdere graden af skaden og i hvilket segment af rygraden den sidder. Dette kaldes neurolokation (NAL).

Det kan være vanskeligt at afgøre i situationer hvor der er direkte skade på rygmarven (Spinal Cord Injury) og hunden er i spinalt shock (SS).

En neurologisk undersøgelse omfatter hele nervesystemet; de 12 hjernenerver, rygmarvskanalen og de perifere nerver (dem der springer ud fra rygmarven).

Herefter indkredses hvor i rygmarvskanalen de neurologiske symptomer stammer fra og dermed i hvilket område diskusprolapsen sidder.

Patienter med diskusprolaps gradueres i 5 grader afhængig af smerter og neurologiske symptomer:

Grad I: Smerter men ingen ataxi eller andre neurologiske udfald.

Grad II: Smerter og ataxi, god tonus i det men nedsat propioception i afficerede ben.

Grad III: Parese men had tonus i det afficerede ben, kan stå selv med støtte.

Grad IV: Plegi uden tonus i det afficerede ben, men inkatkt dyb smertesans.

Grad V: Plegi uden tonus i afficerede ben og uden dyb smertesans. Ved grad V er der en dårlig prognose for genvinding af førlighed og der er øget risiko for fækal- og/eller urininkontinens. Prognosen for at operation en operation afhjælper problemet er tvivlsom.

Withdrawal refleks (evnen til at trække poten til sig) vurderes ved at nive patienten mellem tæerne på et strakt ben. Hvis denne refleks er intakt, så vil hunden reagere ved at trække benet til sig. Dyb smertesans testes ved at klemme om en tåknogle og observere for en reaktion.

Neurolokationen inddeles i segmenter; halsen (C2-C7), bryst-lænderegion (T3-L3), lænd-korsben (L4-S1). De fleste diskusprolapser ses i nakken eller bryst-lænderegionen.

En præcis diagnose kan stilles via billedediagnostik

Det er ikke altid at et røntgenbillede kan visualisere en diskusprolaps, men med billediagnostiske modaliteter som CT og MRI, kan det meget præcist afgøres hvilket type (Hansen type I eller II), der er tale om.

CT – Computertomografi skanning

Er en avanceret røntgenundersøgelse, hvor diagnosticeringen sker ved hjælp af computerfremstillede tværsnitsbilleder (tomogrammer), der efterfølgende behandles digitalt. Røntgenstrålerne der bruges, er stærkere end ved en almindelig røntgenundersøgelse og der skal derfor være en begrundet mistanke om sygdom, før det medicinsk begrundet at bruge CT. Resultatet er at den kropsstruktur der er skannet f.eks rygsøjlen kan ses to- eller tredimensionelt.

CT er den bedste billedediagnostiske modalitet til knogler og mineraliseret væv. CT er derfor ideelt til at synliggøre læsioner i kraniet, frakturer i ryggen, mineraliserede diskusprolapser og ledlidelser som osteochondrose dissikans (OCD/FCP). CT er en forholdsvis hurtig procedure, der kan udføres i let bedøvelse eller anæstesi.

MRI – Magnetisk Resonans skanning

Er en billedediagnostisk teknik hvor radiobølger og magnetisme bruges til at danne billeder. Der kan optages detaljerede billeder med god kontrast mellem forskellige vævstyper. Ved MRI udnyttes at visse atomkerner er magnetiske og at de i et magnetfelt kan bringes i svingninger ved hjælp af radiobølger. Efterfølgende udsender kroppen selv radiobølger der måles og analyseres.

MRI er en optimal måde at visualisere kroppens bløddele især hvis de er omgivet af knogle. Det gør MRI velegnet til undersøgelse af hjernen, ørene og rygmarven. Undersøgelsen tager længere tid en CT og kræver at dyret er i fuld anæstesi.

MRI har gjort det muligt at identificerer flere typer diskusprolaps hos dyr. F.eks kan Hydrated Nucleus Pulposus Extrusion (HPNE) og Acute Non-Compressive Nucleus Pulposus Extrusion (ANNPE) samt andre læsioner i rygmarven såsom Fibrocartailaginøs Emboli (FCE) bedst erkendes ved MRI. MRI kan også afgøre graden af skaden på rygmarven, hvilket ofte er afgørende for prognosen.

 .

Hvad er behandlingsmulighederne for hunde med Diskusprolaps?

Behandlingen af diskusprolaps kan variere afhængigt af sværhedsgraden. I milde tilfælde kan det være tilstrækkeligt med hvile, smertestillende medicin og fysioterapi. I sværere tilfælde kan der være behov for kirurgi for at fjerne det delvist eller helt beskadigede diskvæv og lindre trykket på rygmarven. Tidlig behandling er vigtig for at forbedre chancerne for bedring.

De fleste hunde der kommer i min klinik, har Grad I-III diskusprolaps. Der kommer også opererede hunde, der er henvist til genoptræning.

Smerteplan er en vigtig faktor for behandlingen. Hvis patienten har meget ondt er det svært at arbejde med fysioterapi, der skal forbedre situationen. Kroppen er også langsommere om at hele og komme sig, hvis patienten har ondt. Sidst men ikke mindst er livskvaliteten for hunden vigtig. En hund i smerter har dårligere livskvalitet og nogle gange forringet livsglæde.

Akupunktur er en fast i behandlingen i min klinik. Akupunktur er ikke invasivt og for patienter med smerter kan de ikke altid lide fysisk berøring af området omkring epicenteret for deres smerter. De små tynde nåle placeret kun i huden og virker dæmpende på smertesignalet. De øger blod og lymfegennemstrømningen og påvirker centralnervesystemet så hunden bliver roligere. Efter akupunktur oplever jeg ofte at hunden bedre accepterer berøring omkring stedt for diskusprolapsen.

Fysioterapi er næste skridt. Når hunden er godt smertedækket, kan massage og fysioterapi startes. Det tilrettelægges efter hundens tilstand og formåen. Fysioterapien har til formål at genoprette mobiliteten i rygraden og styrke ryggens- og bugens muskler til at holde ryggen på plads.  Der laves en individuel plan for hver patient, der er nøje afstemt med patientens tilstand og ejers muligheder.

I det akutte stadie følges patienterne nøje og smerteplan og øvelser justeres efter behov, så det er optimalt for patienten.

Den langsigtede plan lægges når hunden er kommet ud af det akutte stadie. Ved at have en plan for, hvad hunden må lave i hverdagen og måske vigtigere hvad den ikke må, kan risikoen for gentagelse mindskes. Ligeledes kan træning, fysioterapi og forbyggende behandlinger tilrettelægges, så hunden får en god hverdag.

Forebyg diskusprolaps hos din hund ved at gøre de rigtige tiltag i hverdagen.

• Hunden skal fodres med kvalitetsfoder, derudover at dækkens dens energi også dækker dens behov for mineraler og vitaminer, der sikrer stærke knogler og sunde led.
• Undgå overvægt da det øger risikoen betragteligt
• Overvej hundens hverdag med trapper og spring ind og ud af bil.
• Træn hunden til en stærk ryg med motion og målrettede øvelser.

Alle hunde der kommer til konsultation i min klinik med symptomer på rygsmerter som følge af diskusprolaps får følgende

• Smerteplan – hvis medicinsk behandling er nødvendig
• Vægt vurdering og plan for vægt reduktion hvis nødvendigt
• Fysioterapi- og aktivitetsplan