Hestefysioterapi

Hestefysioterapi

 Fysioterapi hjælper til  rehabilitering, restitution samt genoptræning af heste

Årsager til din hest har behov for fysioterapi

    • Som en del af den daglige rutine for at holde den mobil og smidig
    • Spændt og øm muskulatur
    • Uens muskulatur
    • Muskelskader som følge af spark eller tilskadekomst
    • Rehabilitering efter sygdom eller nerveskader
    • Sportsheste med hyppig og krævende træning
    • Restitution
    • Genoptræning efter halthed eller operation
    • Arvævsdannelse
    • Ældre heste med nedsat mobilitet

    Efter endt konsultation og behandling med kiropraktik, akupunktur og fysioterapi laves en individuel plan for fysioterapeutiske- samt træningsøvelser for din hest og dig.

    Massage af hestens hoved

      Massage af hestens hoved kan løsne spændinger i tyggemusklerne. Tyggemusklerne træder frem over hestens øjne som to buler under pandelokken. Disse kan være uens i størrelse, når man ser på hesten lige forfra. Hvis der er stor forskel på tyggemusklerne, så har det som oftest relation til hestens tænder og den måde at tygge på. Tyggemusklerne kan være meget spændte af mange årsager herunder den måde hesten trænes på, hvilket bid og hovedtøj den går med eller hvis der er problemer med mundens helse. Blide strygende bevægelser med flad hånd kan meget nemt løse spændingerne i tyggemusklerne over øjnene. Hestens kinder udgøres også at store tyggemuskler. Disse kan ligeledes være uens i størrelse eller meget spændte. Her masseres med flad let hånd fra kindben og ned mod kæbe med strygende bevægelser.

      Øverlser for hestens nakke

      Hestens nakke udgøres af et hængselsled mellem kraniet og 1. halshvirvel. Nakken kan afspænde ved at massere musklerne over den første halshvirvel i området lige bagved ørene. Det får nogle heste til at søge mod jorden med hovedet og det giver et langt stræk af alle halshvirvlerne og ”åbner op” mellem hoved og halshvirvler. Samme øvelse kan laves ved at placere hestens hoved på ens egen skulder og lade den hvile. Man holder let om den i den øverste del af nakken og kan mærke når hesten selv strækker sig ved at læne sig bagud. Ikke alle heste kan acceptere denne position og at blive fastholdt i nakke og derfor kan strækket mod jorden være et bedre alternativ. I begge tilfælde holdes strækket så længe hesten gør det frivilligt.

      Fleksion af hestens hals

        Sidefleksion af halsen er en meget central del af hesten normale bevægelser, som er vigtig for dens egen mulighed for soignering, men i særdeleshed også vigtig i en hver ridekunst uanset disciplin. Fleksion af halsen til siderne laves uden godbidder, da bevægelsen skal være et længere ”sejt” træk en én hurtig bevægelse. Ved at ”kilde” hesten på siden af bugen vil den automatisk dreje hovedet efter det. Hovedet holdes ved at holde i grimen eller på hestens kind samtidig med at man fortsætter med at ”kilde” den på bugen. Dette giver et langt stræk af halsens muskler og samtidig øges bevægeligheden af halsens led. Hvis hesten ikke er i stand til at gøre denne bevægelse, den er meget besværet eller den holder hovedet meget skråt så næseryggen ikke er vertikal som på billedet, så kan det tyde på at halsen har låsninger, der børe forløses kiropraktisk (sæt link til kiropraktik ind).

        Øvelser for hestens skulder og brystmuskulatur

        Hestens forpartsmuskulatur består af hals-, skulder- og brystmusklerne. Skulderleddet og den omkringliggende muskulartur har stor betydning for forpartens mulighed for bevægelse. Skulder og albueleddene kan varmes op og smidiggøres ved at bøje benet, holde på forknæet og lave rotationsøvelser, hvor forknæet roteres i cirkler i idadgående retning og udadgående retning. Der kan også laves et stræk af skulder og albuemuskulaturen, ved at holde forbenet bøjet og ligge pres på forknæet ind mod midten af hesten. Ligeledes kan brystmuskulaturen strækkes ved at presse forknæet ud fra hesten mens benet er bøjet. Når benet er bøjet og forbenet er lige under hestens skulder, så kan de muskler der ligger under skulderbladet aktiveres og strækkes ved at benet løftes lige opad, men det er bøjet.

        Massage af hestens forpartsmuskulatur

        Skulderbladet sidder på hestens brystkasse alene ved muskler der hæfter under skulderbladet og som ligger oven på skulderbladet. Derudover er hestens skulderled forbundet til hestens hals og nakke ved nogle lange muskler der går op ad halsen. Disse er nemmest at få fat i lige over skulderleddet og vil stå tydeligt frem, hvis hestens ben bøjes. De kan også mærkes når hesten hviler på benet. Disse kan massere i op og nedgående retning, hvilket følger muskelfibernes retning. Ved at løsne på disse har hesten ofte nemmere ved sidefleksion af halsen som vist på et af billederne ovenfor. For at få fat i de meget tætliggende muskler under og over skulderbladet, da bruges en teknik, hvor hesten flytter albuen lidt ud fra kroppen. Det gør den hvis man placerer en hånd mellem albuen og gjordlejet og får albuel til at dreje lidt ud. Samtidig placeres en hånd forrest på skulderbladet i den fordybning der opstår. Her kan man fornemme at hesten får skulderen ud fra kroppen og i fordybningen kan masseres langs skulderbladets forreste kant. Muskulaturen her er ofte meget stram og øm og det kan derfor godt være lidt svært. Jo mere muskulaturen løsner op, jo størrre vil fordybningen mellem halsen og skulderbladet blive.

         

        .

        Strækøvelser for hestens forpartsmuskulatur

        Hvis man har fulgt rækkefølgen ovenfor, så er forpartens muskler og led nu klar til et stræk. På billedet ses et langt stræk ud fra kroppen, men det er ikke hvad man starter med. Det kommer man til. Hesten ben samles op og den holdes i koden med hoven kun lige over jorden og benet er kun strukket lige frem for hesten. Her laves små roterende bevægelser med hele benet kun lige et par centimeter over jorden. Dette øger bevægelsen i skulderen og hesten bør kunne stå forholdsvis afslappet i denne position. Når den kan det, så forlænges strækket af benet lige fremfor hesten ved fortsat at holde i koden og hævet benet mere over jorden. Nogle heste er så smidige i denne øvelse at de kan næsten strække benet helt op til skulder/albue niveau. Mindre kan også gøre det. Når benet strækkes, må det ikke strækkes mere end at tåen fortsat kan forblive strakt. Hvis hesten få lyst til at bøje i tå og kodeled, så strækkes for meget. Når benet kan holdes strakt i en jævn bevægelse, så kan det flyttes ind mod midten så benet næsten krydser over det andet forben. I samme bevægelse kan det føres ud fra hesten, som på billedet, og strækkes ud fra kroppen.

        Øvelser for hestens bækken

        De største muskler på hesten er i bagparten og i særdeleshed de store baldemuskler så hæfter i lænden og strækker sig ned på baglåret. Massage i dette område er nemt og kan forgå med hænderne eller en rundstrigle i bløde bevægelser. Massageruller er også meget effektive i dette område og kan være nemmere at arbejde end hænderne. Massageruller er gode til at komme dybt i muskulaturen og det er ikke så hårdt for hænderne. Rul altid i muskelfibernes retning. Bækkenet kan aktiveres og mobiliseres ved små øvelser hvor man holder den ene hånd på hoftehjørnet og den anden lige ved siden af halen. Hånden på hoften trykker nedad så bækkenet ”vippes”. Hånden placeres derefter lige på hoften og hesten presses til den modsatte side. Den skal helst nemt flytte bagparten. Hvis hesten bliver stående og lænder sig ind i trykket, så holdes det i længere tid. Det betyder at bækkenets mobilitet er nedsat og det kan have behov for en kiropraktisk justering (link til kiropraktik).

        Øvelser for hestens hofter, bagknæ og bagpartsmuskulatur

        Fleksion af hestens bagben øger bevægeligheden i hofte, bagknæ og korsled. Hvis hesten ikke er i stand til at bøje benet eller gør modstand, så kan det skyldes smerter i alle leddene fra kode til has såvel bagknæ som hofteled. Hvis hesten godt kan bøje de nedersete led men ikke kan løfte bagbenet yderligere op, som hvis den skulle ”lette ben”, så kan den have problemer med dens korsled. I begge tilfælde kan en undersøgelse af dens bevægelse og kiropraktisk undersøgelse klarlægge dette (link). Når benet flekteres holdes det sammenbøjet i ét minuts tid. Herefter sættes det langsom til jorden.

         

        Stræk af hestens bagben lige bagud

         

        Inden hestens ben tages op for at blive strukket, så masseres hestens inderlår. Dette gøres ved at stå på siden af hestens bagben og rækken én hånd ind mellem ballerne bagfra og rækken en hånd ind i lysken. Inderlårsmuskulaturen kan være meget spændt og massage inden udstræke kan være nødvendig. Stræk af bagbenet øger mobiliteten i bagknæet og hoften samt påvirker bækkenets bevægelighed. Det strækker baglårets muskulatur på indersiden og ydersiden af knæet. For at skåne egen krop når bagbenet strækkes kan benet hvile på ens eget ben. Ved at placere en hånd på hasen, så øges strækket af bagbenet helt naturligt. Nogle gange udløser dette en ”hyperekstension” af hestens bagben, hvor den af sig selv laver et meget langt stræk med bagbenet.

         

        Stræk af hestens bagben ud fra kroppen

         

        Som med forbenet kan strækket af bagbenet gøres i et lige plan og to skrå plan. For at hjælpe hesten i strækket holdes den ene hånd i området omkring hestens hale og den anden hånd støtter benet i piberegionen, sålers at strækket er væk fra hestens midtlinje i kroppen. På denne mådes ydes der et ekstra stræk af musklerne på indersiden af hestens lår.

         

        Stræk af hestens bagben mod midten

        Som med forbenet kan strækket af bagbenet gøres i et lige plan og to skrå plan. For at hjælpe hesten i strækket holdes den ene hånd i området omkring hestens hale og den anden hånd støtter benet i haseregionen. Hestens ben hviler op ens eget lår og med kraften fra ens eget ben kan hestens ben presset ind mod midten. I nogle tilfælde kan hesten strække benet så skråt i midtplanet at strækket går skråt hen over det andet af hesten bagben. Ved denne øvelse strækkes musklerne på ydersiden af hestens lår.

         

        Ring eller send sms

        Send mig en mail

        Du finder mig her

        Louise Laustsen
        Hedebovej 47 - 5474 Veflinge