Mavesår hos heste

Det er nemt og tilgængeligt at diagnosticere mavesår

Det emne bliver jeg aldrig træt af at udforske og formidle viden om!

Kort fortalt, så skal mavesår ligge højt på listen over differentialdiagnoser, når det drejer sig om heste. Heldigvis får det langt større opmærksomhed nu end for bare 10år siden.

Det er blevet meget nemt og tilgængeligt at diagnosticere mavesår med gastroskopi (kikkertundersøgelse) og vores viden indenfor management og behandling er også blevet godt udbredt.

Mavesår er ikke kun forbeholdt stressede sportsheste, men ses hos heste i alle dele af hestebranchen og hos alle racer.

Det mest karakteristiske symptom for mavesår er, at der ikke kun er et men mange symptomer!

Har din hest flere af følgende symptomer bør du overveje at få den undersøgt:

• Stresset adfærd generelt eller specielt ved fodring
• ”Picky eater” eller generelt småtspisende – f.eks fravælger hesten grovfoder
• Har svært ved at tage på eller holde huld
• Mat i pels og udtryk
• Ubehag ved berøring i bryst og gjordleje – kan ikke lide pålægning af sadel og gjord
• Bukker under rytter eller sparker ud
• Udefinerbar nedsat præstation
• ”Pain face” – virker smertepåvirket eller utilpas
• Gentagne kolikanfald
• Og meget mere…

Du bør også overveje, hvad du udsætter din hest for.

Mange ting og handlinger i hestens dagligdag kan medføre udvikling af mavesår.

Her er en liste over handlinger i hestens hverdag, der kan disponere for udvikling af mavesår:

• Opstaldningssted – boksens lokalitet, trafik på staldgangen, nabo heste.
• Foldtid – heste der kommer under 4 timer på fold dagligt (alene eller sammen med andre) har større risiko for udvikling af mavesår.
• Management generelt – hvem håndterer hesten, hvem fodrer? Personer der håndterer hestene i dagligdagen, kan have en negativ indflydelse på udvikling af mavesår hos heste.
• Foldkammerater og hierarki – er hesten den der bestemmer eller bliver bestemt over. Får hesten lov at komme til vand og grovfoder på folden?
• Transport på daglig eller ugentlig basis til og fra træning og konkurrence – Jo mere hesten transporteres – også over korte afstande, jo større risiko er der for udvikling af mavesår.
• Skift af miljø – flytning mellem forskellige stalde herunder til konkurrencestalde.
• Fodring og sammensætning af foder – Heste der trænes på tom mave dvs. den har fastet over 3 timer har større risiko for udvikling af mavesår. Heste der fodres med en fodertype med højt sukker og stivelse har større risiko.
• Heste der er eller har været alvorligt syge og som gennemgår længerevarende medicinsk behandling kan udvikle mavesår.

Med andre ord; der er så mange grunde til, at den måde vi holder heste på, disponerer for udvikling af mavesår.

Mavesår er ikke bare mavesår

Mavesår er et syndrom, der kaldes Equine Gastric Ulcer Syndrome (EGUS) og betegner en generel tilstand af sår i mavesækken og den forreste del af tyndtarmen.
EGUS er delt op i to forskellige sygdomskomplekser; Equine Gastric Squamous Disease (EGSD) og Equine Gastric Glandular Disease (EGGD). EGSD ses i den hvide ikke-glandulære del af mavesækken og EGGD ses i den glandulære syreproducerende del af mavesækken og den forreste del af tyndtarmen.

EGSD er gradueret 1-4, hvor 4 er slemt. Ved EGGD beskrives sårene i stedet for at få et tal for alvorligheden. Det skyldes at så i de to regioner ser forskellige ud på overfladen og i dybden og at der ikke er lavet en skala som forskerne er blevet enige om for EGGD sår.

Kun ved gastroskopi kan stilles en korrekt diagnose. Diagnosen og dermed omfanget af mavesår, er afgørende for behandlingen altså den medicinske plan og perioden. Der kan være væsentlig forskel på, hvordan og hvor længe hesten skal behandles, afhængig af hvor i mavesækken såret eller sårene befinder sig.

En kiropraktisk undersøgelse der ender i en mavesårsundersøgelse……

Det lyder måske underligt, men det er faktisk ikke så usædvanligt. I min praksis tilser jeg mange heste med varierende grader af nedsat præstation.

Et typisk scenarie er, at ejeren kommer med hesten til en kiropraktisk undersøgelse fordi hesten mistænkes for at have ondt i ryggen. I nogle tilfælde kan det hurtigt afklares, at det har den ikke og så skal der undersøges for andre oplagte årsager til hestens adfærd, som f. eks kunne være at vise tegn på smerter ved saddelpålægning eller ubehag under rytter.

Ved kiropraktiske undersøgelser ser jeg hesten i bevægelse enten med eller uden rytter. Jeg betragter og vurderer hestens generelle sundhedstilstand og i nogle tilfælde, er det helt oplagt, at det ikke er en kiropraktisk behandling, der skal til for at få hesten i bedring. Et helhedssyn er vigtigt, når man arbejder med nedsat præstation hos heste.