Strubepiber
– hvorfor giver det problemer i ridning?

Strubepiber
hest

Hvordan viser strubepiber sig?

For nylig blev jeg præsenteret for en 7år gammel varmblodshest, som bruges til dressur. Ejeren ville gerne have en kiropraktisk undersøgelse af hesten, da den var blevet tiltagende sværere at ride og specielt var det blevet svært at få den til at gå frem og løfte ryggen, strække halsen frem og runde. Ejeren var bekymret for om hesten havde ondt i ryggen.

Ved longering var hesten rengående, men med det samme hesten satte i trav var der en tydelig lyd fra den. Ejeren fortalte, at den havde været behandlet flere gange for luftvejsproblemer uden at den egentlige årsag var fundet.

Derudover havde hesten en meget atypisk holdning når den travede på longe; den sænkede ryggen og løftede hovedet et godt stykker over mankeniveau. En hest der går frit og uhindret, vil normalvis strække halsen frem og søge lidt ned så ryg og bagpart kan bevæge sig optimalt.

Ved den kiropraktiske undersøgelse fandtes ingen årsag til hestens modvilje i ridning og den havde bestemt ikke ondt i ryggen, som ejeren frygtede.

Hesten havde gået med sænket ryg igennem lang tid, så var dens rygmuskulatur i saddellejet ikke udviklet på niveau med restens af hestens muskulatur. Den var med andre ord muskelfattig i ryg/saddelleje.

Grundet mistanke om at hesten kunne være strubepiber, blev den henvist til undersøgelse hvor diagnosen blev bekræftet.

Tekst til foto: Denne pony er ikke strubepiber. Billedet illustrerer fleksionen af nakken, som kan være vanskelig for heste med mindre plads i svælget, som er tilfældet hos strubepibere.

Hvad er sammenhængen mellem hestens vanskeligheder under rytter og strubepibning?

Hesten kunne ikke få tilstrækkelig med luft ned i lungerne. Den har derfor forsøgt at placere hovedet i en position, hvor det var nemmere at trække vejret.

Da det har stået på igennem lang tid at hesten har sænket ryggen og holdt hovedet højt, så har det ikke været muligt for hesten at arbejde normalt med ryggen. Derved er muskulaturen i ryggen ikke blevet brugt og den er ikke blevet udviklet som andre muskler. Det ses ved at rygsøjler bliver meget tydelig og der er en skarp overgang i skulderpartiet og til lændemuskulaturen.

Information om strubepibning

“Strubepibning” er en tilstand hos heste, der også kan kaldes for “laryngismus paralyticus” eller “roaring” på engelsk. Denne tilstand skyldes en delvis lammelse af strubelåget (arytenoid cartilage), hvilket resulterer i en unormal lyd, når hesten trækker vejret kraftigt eller under anstrengelse.

Symptomerne på strubepibning kan omfatte:

  • En karakteristisk brølende eller hylende lyd, især under træning eller hårdt arbejde.
  • Nedsat ydeevne og træthed.
  • Hoste.
  • Nogle gange kan hesten også have problemer med at synke eller har tendens til at tabe mad under fodring.

Årsagerne til strubepibning kan være forskellige, men den mest almindelige årsag er skade eller svaghed i nerverne, der kontrollerer strubelåget. Dette kan skyldes en række faktorer, herunder traumer, infektioner, eller idiopatisk degeneration af nerverne.

Behandling af strubepiber

En operation kan genskabe plads i svælget således at hesten ikke længere er generet og kan trække vejret problemfrit.

Her på  kan du læse mere om kiropraktik, akupunktur og fysioterapi til heste

Ring eller send sms

Send mig en mail

Du finder mig her

Louise Laustsen
Hedebovej 47 - 5474 Veflinge